~ Kønsmoden

Hannerne  ca. 7-10 måneder

 Hunnerne ca. 12-15 måneder.

 

â–º Du vil kunne se at din han agame er ved at blive kønsmoden,  når han bliver mere dominant over for hunnerne. Han vil puste skægget op og gøre det sort, for at imponere hunnerne. Han vil bobbe rigtig meget med hovedet, og måske forsøge at bide hunnen i nakken. Din han agame er klar til parring længe før din hun agame. 

Det vil være en god ide at holde hun og han i forskellige terrarier, når din han er ved at blive kønsmoden. Det er stressende for hunnen hele tiden, at kæmpe for at holde ham på afstand. 

 

â–º Har du holdt dem adskilt og gerne vil sætte dem sammen, så vent på hunnen bliver kønsmoden. Vores mening er at din hun agame først er klar til parring når hun er 12-15 måneder. Nogle skægagamer vokser langsommerere end andre og derfor har nogle hunner brug for lidt længere tid til at blive voksne. En hun skal meget gerne veje 300- 400 gram og gerne over, så har de den rigtige alder og vægt til en parring. Husk at det tager hårdt på hunnen at have æg, giv godt med kalk i denne periode.

 

 

â–º Skriv datoen ned den dag de er sat sammen. Hvis alt forløber som det skal vil hun lægge æg ca. 21 dage senere. Hvis der altså er gemmenført parring den første dag de blev sat sammen. 

En trio kan gå sammen hele livet efter de alle er blevet kønsmodne, hvis altså hannen ikke er overdreven dominerende og bider hunnerne til blods i nakken, så skal de skilles ad igen lidt tid. Men langt de fleste trioer finder ud af det rimelig hurtigt. Du vil ikke kunne undgå æg når hannen bor med en hun agame eller to. Husk at din hun agame har muligheden for sæd-gemme. Det betyder at selvom din han agame kun har parret hende en gang, og måske enda er flyttet over i et helt andet terrarie, kan hun ligge befrugtede æg flere gange efterfølende.

 

 

 â–º Der er mange meninger omkring hvornår din hun agame er klar til parring. Nogle er af den mening at man kan parre sin hun agame fra hun er 6-8 måneder, hvilket i sig selv også er rigtig nok, forstået således at hun godt kan blive gravid imens hun stadigvæk er en halvstor unge selv. -men man risikere at hun er for lille/ung/tynd så hun kan få læggenød og i værste tilfælde dø. Der er ingen grund til hast værk på -bekostning af hun agames liv. Ghost Dragons laver kun parringer på hunner OVER et år.